mandag den 10. august 2009

Månedens kalkmaleri i august

Månedens kalkmaleri er fra Vordingborg kirke på Sydsjælland og er en detalje fra Bebudelsen, der viser ærkeenglen Gabriel. Maleriet er fra ca.1465.



Gabriel er en af Guds budbringere og er i sær kendt for at bringe bud om forestående fødsler. Den mest kendte er Jesu fødsel, men han bragte blandt andre også bud til Zakarias om Johannes Døberens fødsel.
Oftest har han i billedkunsten en lilje i hånden eller i sin nærhed. I Vordingborg kirke er liljerne placeret i en vase bagved Jomfru Maria. Disse symboliserer renhed. Ligesom i Vordingborg foregår bebudelsen oftest indendøre og Jomfru Maria ses i middelalderen gerne ved en læsepult eller med en bog i hænderne.



Se flere fotos på Flickr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar