torsdag den 11. februar 2010

Skt. Dorothea

Dorothea, Brunnby kirke, Skåne (Sverige) o. 1500
(Foto: Medeltidens Billedvärld)

Helgendag: 6. februar
Attributter: En kurv med blomster

Der går mange historier om, hvordan hun fik dette symbol, men den der går igen flest gange er denne: Da hun skulle brændes på bålet blev hun hånet af Theophilus - en af byens borgere. Han bad hende sende en kurv med frugt og blomster, når hun kom frem til den himmelske have, hun efter egen overbevisning var på vej mod. En lille dreng passerede Dorothea med netop sådan en kurv og hun bad drengen bringe den til Theophilus. I Kappadokien, hvor historien udspillede sig, var det usædvanligt med blomster og frugt i februar. Derfor forstod Theophilus, at dette var overnaturligt og han overgik efterfølgende selv til kristendommen.

Der er 16 kirker i Sverige med kalkmalerier af Dorothea (svensk: Dorotea)
Se dem på Medeltidens Bildvärld

I Danmark finder du hende i 10 kirker. Du kan søge på "Dorothea" i Kalkmaleridatabasens fritekssøgning for at se dem. Der vil være nogle gengangere fra Medeltidens Bildvärld, da Kalkmaleridatabasen også tæller de skånske kirker.

Vidste du i øvrigt at Dorothea liljen er opkaldt efter hende? Desværre går der nok en rum tid inden vi kan se den titte op af jorden. Snedybderne er sikkert for svære at forcere selv for så ihærdig en forårsbebuder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar