Kalkmalerier

Memento mori Skibby kirke

2010-07-22T14:43:00.003+02:00

Du kan sende dette foto via Kalkmaleri applikationen på Facebook, se flere fotos fra Skibby kirke på Flickr og læse om memento mori her på bloggen.

Højby kirke

2010-07-18T11:53:00.011+02:00

I går var jeg i Højby kirke for at se kirkens kalkmalerier fra slutningen af 1300-tallet.

Saxtorph er i "Jeg ser på kalkmalerier" meget begejstret for fremstillingerne af Gabriel og Michael, så for kort at fortsætte engle temaet kommer her lige et par fotos af de to.

Ærkeenglen Michael

Ærkeenglen Gabriel

Saxtorph lægger vægt på kompositionen, som især i billedet af Gabriel går op i en højere enhed med det trekantede billedfelt.

Det var dog ikke det, der i går var temaet for mig. Der i mod blev jeg endnu engang optaget af billedsproget.

St.Stefans attitude, mens han bliver stenet.

Den døde som bærer på sin kiste ser sig lidt forbavset over skulderen og kigger op på Gabriel.

Dommedagsgabet

Og Sct.Eligius (på dansk Sct.Løye)- guldsmedenes og smedenes helgen - skoer en hest efter at have skruet benet af hesten.

Ifølge legenden blev Skt.Peter sendt ned til smeden Eligius for at lære ham ydmyghed. Eligius havde nemlig sat et skilt op udenfor sin forretning, hvor han pralede af at være "mester over alle mestre". I skikkelse af lærling skruede Skt.Peter benet af en hest og skoede den. Da Eligius ville gøre det samme, kunne han ikke. Først da han indså, at han måtte gå til faget med ydmyghed, kunne han gøre det samme som Skt.Peter.

Højby kirke
Bag kirken 5
Højby
Sjælland

Engle

2010-07-15T15:49:00.006+02:00

Via Kalkmaleriapplikationen på Facebook er det muligt at sende fire forskellige engle til sine venner.

De to af dem stammer fra Rynkeby kirke, som jeg besøgte i april.

De to andre er fra Birkerød kirke.

Af de fire er det den nederste, der er sendt flest gange. Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Først og fremmest er det den, der har ligget der længst, fordi den hele tiden har været et "hit". Det giver et naturligt forspring, men den anden fra Birkerød kirke har ligget der næsten lige så lang tid, så det kan ikke være den eneste grund. Er det mon fordi den lever op til alle vores forestillinger om engle og de andre ikke gør det på samme vis? Er det måden fotografiet er skåret på? Eller er det bare mig, der synes en engel, der vinker er en god hilsen til en ven? Jeg er faktisk gået hen og blevet ret nysgerrig......

Indlægget er krydsblogget på artblog

Hat og rosenkrans i Åstrup kirke

2010-07-11T13:35:00.010+02:00

Hatten og perlekransen indgår i billedet af den rige og den fattige mand i bøn. Moralen er klar: hvor den fattige mand koncentrerer sig om bønnen kredser den riges tanker om mad, drikke og jordisk gods.

Andre hatte i Åstrup kirke:

Du kan sende den grønne hat og rosenkransen til dine venner via Kalkmaleriapplikationen på Facebook. Måske en postkort ide, hvis du ligger vejen forbi Åstrup Kirke på Falster i sommerferien.

Åstrup Kirke
Kirkebakken 4
Åstrup
4850 Stubbekøbing

Eva i Fulltofta kirke - Skåne

2010-04-26T20:36:00.004+02:00

Inspireret af, at jeg netop har været på Louisiana for at gense Pipilotti Rist´Homo sapiens sapiens - en samtidsfortolkning af freskoen med et bud på et indblik i Evas verden før syndefaldet - sætter bloggen i den kommende tid fokus på fremstillinger af Eva i danske og svenske kalkmalerier.
Dette er nr.3

Fulltofta kirke - Skåne - o.1500

(Foto: Medeltidens Bildvärdl)

Eva i Åstrup kirke

2010-04-23T22:38:00.004+02:00

Åstrup kirke o.1500

Eva kort før hun tager det altafgørende bid.

Fokus på Eva

2010-04-22T17:06:00.005+02:00

Eva i Birkerød kirke (1350-1400)

Jeg lægger ud med denne Eva fra Birkerød Kirke. En lettere tøvende, men dog alligevel fristet Eva. Hvad du ikke kan se på fotoet er, at Adam står bydende på den anden side. Måske var han ikke helt så uskyldig?. Hvis du i kalkmaleridatabasen laver en fritekstsøgning på "birkerød" vil du kunne se hele billedet.

Kalkmalerier i Rynkeby kirke

2010-04-19T17:38:00.003+02:00

For nogle uger siden var jeg i Rynkeby kirke for at fotografere kalkmalerierne der. Nu har jeg endelig fået lagt dem ud på Flickr.

Kalkmalerierne i Rynkeby kirke er fra omkring 1562-65. De forestiller hovedsagligt engle med instrumenter og har haft stor bevågenhed hos musikhistorikere. Kalkmalerierne blev fundet i 1964.

Læs mere om Rynkeby kirke og kalkmalerierne.

Opstandelsen i Bromma kirke

2010-04-04T14:04:00.004+02:00

Opstandelsen Bromma Kirke, Uppland, Sverige
Omkring 1475
(Foto: Medeltidens Bildvärld)

Korsfæstelse Ballerup kirke

2010-04-02T09:09:00.003+02:00

Korsfæstelse Ballerup kirke ca. 1440
(Foto: Gunnar Bach Pedersen, Wikimedia Commons Kalkmaleri)

Jesus, Maria og evangelisten Johannes

Den sidste nadver i Birkerød kirke

2010-04-01T16:22:00.006+02:00

Den sidste nadver i Birkerød kirke

1350 - 1400

Læg mærke til brødene med malteserkors

Rytterfrise Ål kirke

2010-03-28T22:02:00.006+02:00

Rytterfrise Ål kirke (o.1200)
(Foto: Sommer, Wikimedia commons)

For øjeblikket er der sikkert mange af os, som søndag aften sidder klæbet til fjernsynet for at følge Arn og Cecilia. Det fik mig til at tænke på denne rytterfrise i Ål kirke. Der er mange fortolkninger af den - alle relateret til biblen, men kalkmaleriet er malet i en periode, hvor også danskere drog på korstog (o.1200).

Vester Broby kirke

2010-03-19T17:34:00.003+01:00

Vester Broby kirke

Skabelsen af planterne

o.1380

Der blæser mildere vinde, vintergækkerne er kommet op og bloggen kan fejre 1 års fødsesdag.
Fødselsdage er ligesom nytår gode anledninger til at gøre status og lægge nye planer. Indlæggene har været ret sporadiske og ikke mange. Sådan er det ofte med fritidsprojekter, men det giver alligevel anledning til at søge en ny form for bloggen. Derfor stopper Månedens kalkmaleri og de længere indlæg bliver færre. Til gengæld vil jeg bestræbe mig på flere men korte indlæg og masser af billeder! For med foråret bliver det også igen lyst nok til at tage ud og fotografere.

Kalkmalerier er som bekendt også på Flickr og der er altid plads til nye fotos i gruppen. Billederne bliver brugt både til almindelig fornøjelse og til forskning. Til forskel fra Kalkmaleridatabasen er det nemlig gratis at se gruppens fotos i forskellige størrelser og det er en stor hjælp for den som vil i dybden. I samme ånd vil jeg opfordre jer til at lægge jeres fotos ud under creative common licence. Det gør det nemt at dele og udbrede kendskabet til kalkmalerierne. Hvis du bruger et foto under denne licens, så brug den øverste kode (under "all sizes") og husk at skrive, hvem som har taget billedet. Lægger du dine fotos ud under denne licens, vil jeg meget gerne bruge dem her på bloggen, men som det er nu, bruger jeg kun mine egne, da jeg desværre ikke har tid til at spørge hver enkelt, om jeg må bruge deres foto.

Og, så vokser gruppen på Facebook støt og roligt. Vi er nu 43 som har erklæret, at vi er fans af kalkmalerier. Det er da ikke så ringe :-)

Månedens kalkmaleri

2010-02-18T14:03:00.001+01:00

Birkerød kirke, originally uploaded by Birgitte Sværke Pedersen.

I håbet om, at det snart bliver forår er denne måneds kalkmaleri disse blomster fra Birkerød Kirke

Skt. Dorothea

2010-02-11T15:04:00.009+01:00

Dorothea, Brunnby kirke, Skåne (Sverige) o. 1500
(Foto: Medeltidens Billedvärld)

Helgendag: 6. februar
Attributter: En kurv med blomster

Der går mange historier om, hvordan hun fik dette symbol, men den der går igen flest gange er denne: Da hun skulle brændes på bålet blev hun hånet af Theophilus - en af byens borgere. Han bad hende sende en kurv med frugt og blomster, når hun kom frem til den himmelske have, hun efter egen overbevisning var på vej mod. En lille dreng passerede Dorothea med netop sådan en kurv og hun bad drengen bringe den til Theophilus. I Kappadokien, hvor historien udspillede sig, var det usædvanligt med blomster og frugt i februar. Derfor forstod Theophilus, at dette var overnaturligt og han overgik efterfølgende selv til kristendommen.

Der er 16 kirker i Sverige med kalkmalerier af Dorothea (svensk: Dorotea)
Se dem på Medeltidens Bildvärld

I Danmark finder du hende i 10 kirker. Du kan søge på "Dorothea" i Kalkmaleridatabasens fritekssøgning for at se dem. Der vil være nogle gengangere fra Medeltidens Bildvärld, da Kalkmaleridatabasen også tæller de skånske kirker.

Vidste du i øvrigt at Dorothea liljen er opkaldt efter hende? Desværre går der nok en rum tid inden vi kan se den titte op af jorden. Snedybderne er sikkert for svære at forcere selv for så ihærdig en forårsbebuder.

Apollinia

2010-02-09T08:35:00.005+01:00

Hvis du ser en kvinde med en tang, så er det Apollonia. Hendes helgendag er d.9.2.

Apollonia, Tolfta kirke, Uppland, Sverige (1500-1525)
(Foto: Medeltidens Bildvärld)

Hendes pinsler før hun blev brændt bestod i, at hun fik trukket alle tænderne ud. Derfor er hun skytshelgen for tandlæger og hjælper mod tandpine.

Det særlige som gjorde, at hun skulle gennemgå disse pinsler for at ende på bålet var ikke kun, at hun ikke ville fralægge sig sin kristne tro. Da hun blev tvunget til at bede til Alexandrias guder slog hun i stedet korsets tegn foran statuerne. Herefter gik de i tusind stumper.

Apollonia, Tortuna, Västmannland, Sverige (o.1500)

(Foto: Medeltidens Bildvärld)

Danske kirker/Apollonia

Råby - Midtjylland (0.1511)
Ågerup - Sjælland (o.1500)
Gislinge - Sjælland (1500-1525)
Hillerslev - Fyn (1350-1400)

Svenske kirker/ Apollonia

Alnö, Medlpad (o.1525)
Härnevi - Uppland (o.1480)
Häverö - Uppland (o.1500)
Norrsunda - Uppland (o.1450)
Rasbo - Uppland (1453)
Tolfta - Uppland (1500-1525)
Vendel - Uppland (1452)
Tortuna - Västmannland (o.1500)

Kalkmalerier af Skt. Sebastian og Skt. Agnes

2010-01-21T17:23:00.009+01:00

I går var det Skt.Sebastians dag

Skt.Sebastian Risinge kirke (1400-1450), Östergötland, Sverige (Foto: Medeltidens Bildvärld)

Sebastian var officer i den romerske kejsers private garde og blev straffet for sin tro ved, at han blev bundet til en pæl og gennemboret af pile.

Skt.Sebastian Alnö kirke (1525), Medelpad, Sverige (Foto: Medeltidens Bildvärld)

Du kan læse mere om Skt.Sebastian ved at klikke på dette link.

Fotos af Skt.Sebastian
Medeltidens bildvärld
Kalkmalerier.dk

Du finder Skt. Sebastian i følgende kirker:
Danmark

Østrup, Fyn
Sønder Asminderup, Sjælland
Mørkøv, Sjælland
Kongens Lyngby, Sjælland
Skive Gl.Kirke, Jylland
Tranebjerg, Jylland
Lem, Jylland

Sverige

Hästveda, Skåne
Linderöd, Skåne
Risinge, Östergötland
Torsåker, Ångermanland
Vilske-Kleva, Västergötland
Alnö, Medelpad

På dagen i dag er det Skt.Agnes helgendag.

Skt.Agnes, Söderala kirke (1500-1550), Hälsingland, Sverige (Foto: Medeltidens Bildvärld)

Agnes blev som ung pige dømt til at leve i et bordel, som straf for hendes tro. Dagen kom, hvor hun skulle føres nøgen gennem Roms gader til bordellet, men på mirakuløs vis voksede hendes hår og dækkede dermed hendes krop. På bordellet kom en engel og dækkede hende med en skinnende dragt, så ingen kunne nærme sig. Og da hun skulle brændes på bålet veg ilden bort fra hende og antændte i stedet hendes bødler. Til sidst blev hun dræbt ved at få stukket et sværd igennem halsen.

Skt. Agnes, Rasbo kirke (1453), Uppland, Sverige (Foto: Medeltidens Bildvärld)

Hun bliver dog oftest fremstillet sammen med et lam. En fremstilling som knytter sig til, at hun skulle have vist sig med et lam ved sin side for de mange sørgende ved hendes grav. Lammet er symbolet på renhed og på Kristus .

Det er kun lykkedes mig at finde et sted i Danmark, hvor der er en fremstilling af Agnes. Dette er i Århus Domkirke.
I Sverige er der til gengæld fire kirker:

Söderala, Hälsingland
Rasbo, Uppland
Vendel, Uppland
Husaby, Västergötland

Du kan se fotos fra disse kirker på Medeltidens Bildvärld

Skt. Antonius i danske og svenske kalkmalerier

2010-01-17T11:07:00.009+01:00

I dag er Skt.Antonius´dag. Skt.Antonius går for at være munkevæsenets grundlægger og bliver derfor ofte fremstillet i en munkekutte. En anden måde at kende ham på er i kraft af hans T-formede kors og grisen som følger ham. Begge er med i dette kalkmaleri fra Århus Domkirke.

Foto: Groenling fra kalkmalerigruppen på Flickr
Månedens kalkmaleri i januar

Grisen har flere betydninger. Den ene går på, at grisen repræsenterer de fristelser, som Antonius bekæmpede. Den anden går på, at grisen henviser til antonitterordenen, som holdt grise ud fra deres helbredende egenskaber. Munkene mente at grisens fedt havde helbredende evner i forhold til sygdommmen Antonius Ild.
Den T-formede stav er et Tauskors også kaldet et ægyptisk kors eller nogle gange på dansk: krykkekors. Det var antageligt det kors jøderne skrev på dørstolpen påskeaften og Antonius brugte korset til at drive dæmoner bort.

Det sker også, at der i fremstillingen af ham er tilføjet en lille klokke. Denne henviser både til munkeordenen, som ringede med en lille klokke, når de indsamlede almisser. Men også til at Antonius drev djævlene bort ved at ringe med klokken. Yderligere kan der være tegnet et T på hans venstre skulder. Dette symboliserer det græske ord for Gud: theos.

Her ser du ham med tre attributter: klokken, korset og grisen. Kalkmaleriet befinder sig i Alnö kirke i Sverige (Medelpad)

Foto: Medeltidens bildvärld

Skt. Antonius går også under navnene Antonius den Store, Den hellige Antonius og Antonius Eremitten.

Ifølge Kalkmaleridatabasen og Medeltidens bildvärld finder du Antonius i følgende kirker:

Danmark
Jylland:

Sødring
Nibe
Østbirk
Tranebjerg

Sjælland:

Næstved St.Peder
Højelse
Kirke Såby
Roskilde Domkirke
Ågerup

Sverige
Skåne:

Östra Herrestad

Medelpad:

Alnö

Södermanland.

Floda
Överselö

Uppland:

Almunge
Björklinge
Harg
Tegelsmora
Viksta

Västmanland:

Dingtuna

Du kan læse mere om Skt. Antonius ved at klikke på linket og se flere fotos ved at lave søgninger i de to databaser - Kalkmaleridatabasen og Medeltidens Bildvärld.

Kalkmaleri applikationen på Facebook

2010-01-10T10:53:00.005+01:00

Kalkmaleri applikationen på Facebook har nu eksisteret i lidt mere end et år. I den foreløbne tid har jeg af og til skiftet nogle af billederne ud, men jeg har dog hele tiden beholdt de mest populære. Her kommer de tre, der er blevet sendt flest gange.

Engel i Birkerød kirke - sendt 58 gange

Hest i Skibby kirke - sendt 45 gange

Eva i Birkerød kirke - sendt 42 gange

Månedens kalkmaleri

2009-12-23T17:29:00.011+01:00

Med en dag til juleaften er det ganske nærliggende at vælge Jesu fødsel som månedens kalkmaleri. I kender sikkert alle scenen fra stalden i Bethlehem, men har I tænkt på, hvor forskelligt den kan skildres blot ved at ændre Joseph og Marias fremtoning? Her kommer en række eksempler.

Brarup kirke, Nordfalster, Danmark o.1300

Mørkøv kirke, Sjælland, Danmark 1450-1475

Skibby kirke, Sjælland, Danmark o. 1350

Skibby kirke, Sjælland, Danmark o. 1350

Skibby kirke, Sjælland, Danmark o. 1350

Vordingborg kirke, Sjælland, Danmark o.1465

Kalkmaleri af Skt. Nikolaus i Stubbekøbing kirke

2009-12-05T11:19:00.001+01:00

Kalkmaleri af Skt. Nikolaus i Stubbekøbing kirke, originally uploaded by Birgitte Sværke Pedersen.

I nogle lande får børnene gaver om aftenen d.5. december, andre steder på dagen d.6. Bagerens vindue bugner med Skt.Nikolaus kager. I Schweiz brygger de sågar en øl på denne dag, som lagres og serveres året efter til jul. Så er der også lidt til de voksne.

I Danmark og Sverige har vi ikke tradition for at fejre Skt.Nikolaus, men han optræder i en lang række kirkers kalkmalerier. Ligesom der findes kirker tilegnet Skt.Nikolaus, som på dansk bliver til Nikolaj. Dette skyldes, at han var helgen for folk i nød. Især søfolk. Derfor findes Skt.Nikolaus i mange kirker ved havet, men da han også findes i kirker inde i landet kan hans tilstedeværelse ikke udelukkende skyldes hans beskyttelse af søfolk. Måske skyldes det, at han også er børnenes beskytter eller det knytter sig til en af de mange legender om ham.

En af de mest kendte er legenden om faderen, som var så fattig, at han ikke kunne betale medgift til sine tre døtre. Derfor så han ingen anden udvej end at overgive dem til et bordel. Skt.Nikolaus reddede de tre kvinder ved tre aftener i træk at kaste guldmønter ind ad faderens vindue. Derfor er han i billedkunsten ofte fremstillet sammen med de tre attributter en pung, tre guldkugler eller mønter.

En anden legende fortæller om en kroejer som som under en pestepidemi har myrdet sine tre børn og lagt dem i et saltkar, for senere at servere dem for kroens gæster. På mirakuløs vis genopliver Skt. Nikolaus børnene. Derfor er den fjerde af Skt. Nikolaus´attributter tre børn i et kar.

Endelig er der legenden om tre søfolk i havsnød, som Skt.Nikolaus redder ved at stilne stormen. Heraf har han fået sin sidste attribut: et anker.

I kalkmalerierne er han fremstillet som biskop og den historiske Skt.Nikolaus var da også Biskop i Myra i det 4. århundrede.

Senere bliver Skt. Nikolaus til julemanden, men det er en helt anden historie, som vi gemmer til senere på måneden.

Kender du til andre legender om Skt. Nikolaus, traditioner for at fejre Skt.Nikolaus eller har en ide om, hvorfor han findes i de danske og svenske kirker, så skriv en kommentar.

Månedens emne: Helgener

2009-11-10T09:18:00.005+01:00

Den næste måneds emne er helgener og hvad er mere naturligt end på denne dag at starte serien med Skt. Morten.

Skibby kirke, Nordvestsjælland (ca. 1350)

Morten er den danske version af navnet Martin og Skt.Morten er da også kendt som Skt. Martin eller Martin af Tours.
Han startede sit voksne liv som romersk soldat og det er også fra denne tid legenden om kappen og tiggeren eksisterer. Denne scene er den hyppigst sete i billedkunsten og det er også den vi oftest ser i kalkmalerierne.

I følge legenden er soldaten Morten på vej ind i Amiens og møder udenfor byporten en dårligt klædt tigger. Han får ondt af denne mand og deler resolut sin kappe i to for at give den ene halvdel til tiggeren. Om natten viser Jesus sig for Morten i en drøm. Jesus bærer Mortens halve kappe og han hører Jesus fortælle englene om Morten, som ikke er døbt, men alligevel har klædt Jesus på. Herefter lader Morten sig døbe.

Der findes flere versioner af legenden og de afviger i mere eller mindre grad. Blandt andet skal Jesus i stedet for have sagt: "Hvad du har gjort for denne tigger, har du gjort for mig"
I en anden version af legenden er Mortens kappe hel igen, da han vågner næste dag.

Stubbekøbing kirke, Falster (ca.1480)

Den legende som knytter sig til Mortensaften stammer fra tiden, da indbyggerne i Tours ønskede Morten som biskop.
Efter episoden med kappen bliver Morten en tid i militæret, men får det svært med at forene sin tro med krig. Han forlader derfor militæret og lever et tilbagetrukket liv. Han må have haft det godt med dette, for da indbyggerne i Tours ønsker ham som biskop, gemmer han sig blandt gæssene. Han vil ikke være biskop.
Igen er der flere versioner af legenden. I den ene er det gæssene, der røber Morten og at han derfor beordrede dem slagtet. I en anden blev han lokket ud via et falsk bud om, at hans kone var syg.

Det er den første version, som knytter sig til vores skik med at spise and Mortensaften. Når det i dag er and fremfor gås, skyldes det nok, at gåsen er et langt større måltid end anden. Desuden har vi ikke længere skik for at spise gæs. Hvad det skyldes er en sag for kulturhistorikerne.

Du kan se flere fotos af Skt.Morten ved at lave en fritekstsøgning på "morten" i Kalkmaleridatabasen

Du kan læse mere om Skt. Morten og skikken med Mortensaften på historie.online

Opret kalkmaleri-liste på Facebook

2009-10-30T08:39:00.005+01:00

Med det nye layout på Facebook er der nok mange af os, som blev trætte af nyhedsstrømmen og derfor rykkede blokken med statusopdateringer op i toppen. Dermed består startsiden udelukkende af statusopdateringer fra venner. Det betyder, at links og statusopdateringer fra sider befinder sig på de to lister "Links" og "Sider". Det gør det mere overskueligt, men betyder selvfølgelig, at man skal kigge flere steder hver dag, hvis man vil være opdateret.
Da kalkmaleriapplikationen ikke er en side, kommer statusopdateringer fra den kun op i Nyhedsstrømmen. Måske kigger I ikke længere der, men vil alligevel gerne modtage statusopdateringer fra kalkmaleriapplikationen. Dette kan løses ved at oprette en liste:

I venstre side af facebooksiden finder du muligheden "Flere". Klik på den og du kan se "Opret liste". Når du klikker på den kommer en boks op som pop-up vindue. Her kan du se alle dine venner, sider, applikationer etc. I øverste venstre hjørne er der et felt, hvor du kan navngive listen. Når du har gjort det, finder du kalkmaleriikonet i mængden. Boksen er alfabetisk sat op, så det skulle være overkommeligt. Klik på ikonet og der kommer et hak ved det. Nu klikker du på "opret liste" og dermed er du sikret, at du let og overskueligt kan se statusopdateringer fra "Kalkmaleri" ved i fremtiden at klikke på den liste, der er navngivet "Kalkmaleri" eller hvad du nu har valgt at kalde den.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan du opretter en liste, så skriv endelig til mig. Så prøver jeg at forklare det på en anden måde.

Forklædte djævle

2009-10-27T19:00:00.005+01:00

Der er djævle, der ligner det de er: djævle. Og, så er der de forklædte djævle. Som for eksempel slangen.

Slangen i Paradisets Have (ca.1480-1500). Åstrup kirke, Falster

Andre forklædte djævle er drager.

Lettere forklædt viser han sig med en menneskekrop, et hæsligt ansigt med flagermuseører, fingre og fødder som klør og med en hale. Det sker også, at han har sorte vinger.

Djævel (ca.1350. Skibby kirke, Sjælland

Der findes billeder af djævle i hele kalkmaleriperioden (1100-1600), men det er først i senmiddelalderen, at han smider forklædningen. I den tidlige middelalder er han afbilledet som slange eller drage.

I langt de fleste billeder gennem hele perioden optræder djævlen i forbindelse med scener fra Biblen. Oftest forekommer han i billeder relateret til Dommedag og Syndefaldet, men igen sker der noget nyt i senmiddelalderen. Da begynder djævlen nemlig at forekomme i billeder, som skildrer scener fra hverdagen.

Du kan læse mere om kalkmaleriernes djævlefremstillinger i Anndorte Vads artikel "Kan djævle klassificeres", som er trykt i Hikuin nr.34.

Annedorte Vad har været med til at redigere kalkmaleridatabasen på Internettet og her kan du se flere billeder af djævle.

Læs om opfattelsen af djævlen på wikipedia

Månedens kalkmaleri

2009-10-19T13:50:00.002+02:00

Månedens kalkmaleri er fra Birkerød kirke og forestiller en djævel, som stopper noget i halsen på en nøgen mand med hat.

Det er svært at se, hvad dette "noget" er, men det er ihvertfald så voldsomt, at det hele straks render ud igen i den anden ende. Motivet kan være et billede på den ene af de 7 dødssynder, nemlig Frådseri.
Maleriet er dateret til første halvdel af 1300-tallet.

Kroppens cirkler og linier

2009-09-23T15:50:00.005+02:00

En detalje som længe har fascineret mig er klædets cirkler og linier i romansk kunst. De følger ikke slavisk kroppens linier, men kan dog være med til at markere for eksempel et knæ med en runding eller en cirkel omkring knæet. Andre linier i kroppen bliver også markeret, men det er ikke det eneste formål med disse linier og cirkler. I et ellers forholdsvis statisk formsprog er de med til at skabe dynamik i billedet. Det er en måde at skabe dynamik på, som vi med varianter også ser i hellenistisk og karolinsk kunst. Og, det er ikke kun indenfor malerkunsten, men også i relieffer, at de forekommer.

For at få det fulde udbytte ud af dette formsprog, er det ikke nok at se på detaljen. Helheden må med.

Malerierne er fra Alsted kirke

Månedens kalkmaleri

2009-09-14T10:36:00.003+02:00

Der er mange måder at anskue kalkmalerierne på. Det er selvfølgelig rart at vide, hvad de forestiller og det er en af måderne, men ind i mellem er det også nødvendigt bare at SE på dem. Lægge mærke til detaljerne og formsproget. Med det åbner der sig en mangfoldighed af forskellige måder at fremstille de samme scener, figurer og temaer på rent formmæssigt. Detaljen er en anden måde at se på. Den går helt tæt på og afslører, hvad der er svært at se i helheden. Derfor er månedens kalkmaleri i september udformet på en lidt anden måde end de tidligere. I løbet af den kommende måned lægger jeg forskellige fotos ud, som alle har det til fælles, at de zoomer ind på en detalje. Der vil ikke nødvendigvis være så meget tekst, men jeg fortæller naturligvis, hvilken kirke maleriet findes i og hvilket motiv detaljen stammer fra. Ligesom jeg fortæller, hvorfor jeg er blevet fanget af denne detalje.

Alsted kirke, detalje af ærkeenglen Rafael (del af majestas domini, ca.1200)

En af de detaljer, der oftest fanger mig er tøjet. Udover, at tøjet kan placere billedets historie i tid, fortæller det også om, hvor i hierakiet personen er placeret. Det gælder indenfor kalkmalerierne for djævle, som slet ikke har noget tøj på, bødler i tøj af groft stof og hellige symbolske personer i fine silke- og brokadestoffer. I detaljen fra Alsted kirke er det, det rent æstetiske, der har fanget mig. Farvernes sammenstilling og harmonien i opbygningen af billedet.

Månedens kalkmaleri i august

2009-08-10T15:10:00.004+02:00

Månedens kalkmaleri er fra Vordingborg kirke på Sydsjælland og er en detalje fra Bebudelsen, der viser ærkeenglen Gabriel. Maleriet er fra ca.1465.

Gabriel er en af Guds budbringere og er i sær kendt for at bringe bud om forestående fødsler. Den mest kendte er Jesu fødsel, men han bragte blandt andre også bud til Zakarias om Johannes Døberens fødsel.
Oftest har han i billedkunsten en lilje i hånden eller i sin nærhed. I Vordingborg kirke er liljerne placeret i en vase bagved Jomfru Maria. Disse symboliserer renhed. Ligesom i Vordingborg foregår bebudelsen oftest indendøre og Jomfru Maria ses i middelalderen gerne ved en læsepult eller med en bog i hænderne.

Se flere fotos på Flickr

Månedens kalkmaleri juli

2009-07-07T19:39:00.007+02:00

Månedens kalkmaleri i juli er fra Gørlev kirke* på Vestsjælland og er en detalje fra Marias Himmelkroning malet ca.1474.

Motivet hører til legenden om Marias Himmelfart. I følge den viste Jesus sig sammen med ærkeenglen Michael ved Marias grav. Med sig havde de Marias sjæl, som igen tog bolig i hendes krop, hvorefter hun stod op af graven og blev optaget i himlen. Til Marias himmelfart hører "Marias død", "Marias himmelfart" og altså "Marias himmelkroning"

I Gørlev krones Maria af både Gud og Jesus, mens hun i andre fremstillinger kun krones af Jesus, som her i Birkerød:

*Gørlev kirke
Kirkevangen 14
4281 Gørlev

Månedens kalkmaleri

2009-06-16T11:24:00.009+02:00

Månedens kalkmaleri er fra Skibby kirke, som ligger i Hornsherred på Sjælland.

Motivet er et memento mori, altså en påmindelse om, at vi alle skal dø. De tre konger rider fra venstre mod højre sorgløse ud på jagt, men forude lurer døden i form af tre skeletter.

Memento mori var et yndet motiv i sen-middelalderen (Danmark ca.1350-1536) og motivet fra Skibby kirke er da også fra ca.1350. Dermed indplacerer det sig stilhistorisk i den gotiske periode (ca. 1200 - 1550).

Motivet har forskellige udformninger. Foruden de tre levende og de tre døde konger, som i Skibby, kommer det også til udtryk i Livshjulet, som dette fra Birkerød kirke på Nordsjælland(ca. 1350-1400).

Ligesom Dødedansen også er et memento mori. Her fra Nr. Alslev kirke på Falster (ca. 1480).

Du kan se flere fotos fra Skibby kirke på Flickr

Månedens kalkmaleri

2009-05-07T07:49:00.015+02:00

Træerne bløder, stjernerne falder ned fra himlen og havdyrene rejser sig af havet. Månedens kalkmaleri er fra Sværdborg Kirke og er del af en serie af dommedagsvarsler. Varslerne er malet i kirkens andet fag sammen med selve dommedag.

Malerierne i Sværdborg kirke er fra omkring 1400 og er karakteriserede ved deres lange slanke figurer kontrasterede af "skæve" bygninger. Som eksempel tårnet her, der også er en del af serien med dommedagsvarsler.

Dommedagsvarslerne kender vi i Danmark kun fra Sværdborg kirke, men de er i middelalderen kendt som billedeserien "De femten tegn inden Jordens undergang". Billedserierne havde ofte forfatteren og beskueren, som gennemgående personer ude til siden og sådan er det også i Sværdborg (N.M. Saxtorph "Jeg ser på kalkmalerier"). Med rædsel ser de og peger på begivenhederne.

Havdyrene rejser sig af havet

Træerne bløder

Stjernerne falder ned fra himlen

Men menneskene er ikke kun tilskuere. De er også aktive i fortællingen som ofre. To mænd bliver overrasket af blodet, som regner fra himlen. Den ene bliver slået omkuld.

I et andet billede opsluger jorden menneskene. En bliver suget ned med benene først, en anden med hovedet mens en tredie kæmper for sit liv.

Engle blæser i dommedagsbasuner omgivet af de døde, som er på vej op af deres grave.

Det er en dramatisk historie, som udfolder sig. Dommedagsskildringen i Sværdborg kirke har mere karakter af en fortælling end i andre kirker, hvor dommedag står for sig selv. Vi har en start med dommedagsvarslerne og en slutning med selve dommedag. Der er i Sværdborg også to helvedesgab, hvoraf det ene er placeret over Jesu korsfæstelse. Det viser Jesus, som hjælper Adam og Eva ud af helvedesgabet.

Hvorfor dommedag er så central i Sværdborg kirke, har jeg ikke haft tid til at undersøge, men måske ved andre det?

Du kan se flere billeder fra Sværdborg kirke på kalkmalerier.dk og på flickr: Sværdborg kirke

Månedens kalkmaleri

2009-04-06T17:00:00.004+02:00

Påsken nærmer sig så, hvad er mere oplagt end at vælge Jesus på korset, som månedens kalkmaleri.

Kalkmaleriet er fra Mørkøv kirke på vestsjælland og malet af Isefjordværkstedet omkring 1450. Kirken er rigt udsmykket med Jesu historie fra fødsel til korsfæstelse. Påskens fortælling fylder midtfaget.

Når jeg har valgt netop dette skyldes det blodets ornamentale karakter. Der er ikke noget grusomt over bloddråberne, tvært i mod indgår de nærmest som et mønster på figuren. Sammen med det fredfyldte udtryk i Jesu ansigt, får vi indtryk af, at dette øjeblik er ventet med længsel.

Du kan se flere kalkmalerier fra Mørkøv på flickr

Men hvad kan jeg så bruge det til?

2009-03-05T16:54:00.006+01:00

Facebook vrimler med applikationer. De fleste af dem er rettet mod teenagere og derfor kom der aldrig mere end en fisk i mit akvarium og kun en enkelt blomst stak hovedet op i min have. Kalkmaleri applikationen der i mod er rettet mod voksne - selvom teenagere naturligvis også gerne må bruge den! Når du en gang er blevet træt af at sende kalkmalerier til dine venner for at fylde deres samling, er mulighederne for at bruge applikationen endnu ikke opbrugt.

Næste gang du sender en besked til en af dine venner via din indbakke, kan du vedhæfte et kalkmaleri. Det gør beskeden lidt festligere. Og, hvorfor bare lægge en fødselsdagshilsen på din vens væg, når du samtidig med teksten kan lægge et kalkmaleri?

Billederne kan også downloades til din egen computer. En af mine venner gjorde det og bruger nu Maria i Skibby kirke som profilbillede på Facebook. Du kan bruge billederne udenfor Facebook til at lave personlige postkort enten via et fotofirma eller via et fotoredigeringsprogram. Du må bare ikke sætte postkortene i produktion og sælge dem. Billederne er underlagt Creative Common License, hvilket vil sige, at så længe du krediterer mig, er du hjertelig velkommen til at lægge dem på din egen blog eller hjemmeside. Du må også bruge dem i andre sammenhænge, så længe de er ikke-kommercielle. Lige så snart du begynder at tjene penge på dem, gør jeg også.

Applikationen i sig selv har også nogle ekstra features. På "about" siden kan du blive fan af Kalkmaleri. Det betyder, at du hver måned modtager Månedens kalkmaleri. På siden kan du også uploade dine egne fotos af kalkmalerier og dele dine oplevelser med de andre via Væggen.

Applikationen indeholder 15 kalkmalerier. Hver måned skiftes de første 10 ud, så der hele tiden er nye billeder.

Kalkmaleri applikationen er konstant under udvikling, så hvem ved, måske dukker der nye muligheder op.

(Indlægget er krydsblogget på artblog)

Månedens kalkmaleri

2009-03-02T14:56:00.013+01:00

Tiden er omkring 1125-50 og stedet er Fjenneslev kirke. Tre mænd med meget feminine ben bærer gaver frem til en kvinde med et barn på skødet.

Mændene befinder sig udenfor, mens kvinden og barnet sidder indendøre på en trone. Det er Madonna med barnet.
De tre er de vise mænd fra Østerland.
Det er først senere, at disse bliver fremstillet som konger. På dette tidspunkt fremstilles de som vise mænd ligesom i de tidligste katakombemalerier og kristne mosaikker.

De bliver ofte sammenlignet med denne mosaik fra Sant' Apollinare Nuovo i Ravenna. Både mosaikken og kalkmaleriet er hårdt restaurerede. Derfor kan vi ikke sige, at det vi ser, er det oprindelige, men det giver os et indtryk. Det interessante er deres hovedbeklædning. På mosaikken i Ravenna bærer de frygiske huer. Det fortæller os, at de kommer østfra. På kalkmaleriet bærer de en hue, der mere minder om en hjelmformet hue og som peger på det nordiske område.

Der er heller ikke så meget pomp og pragt over de vise mænd i Fjenneslev som dem i Ravenna. Det skyldes tidens formsprog, som bestod af ensfarvede flader, men måske også restaureringen. Beholderne, som gaverne bæres frem i, er også betydeligt mere enkle end de sølvbeholdere de tre vise mænd kommer med i Ravenna.
Kropssproget i begge fremstillinger med de bøjede knæ kaldes knæløb.
Det er altså i motivvalget og opsætningen, at der kan trækkes paralleller mellem Fjenneslev og Ravenna.

I kunsthistorien findes et utal af billeder, som fremstiller Madonna med barnet. Det var den byzantinske kirke som udformede de første fremstillinger og blandt dem var denne variant, hvor Madonna sidder på en trone med barnet på skødet. Fremstillingen kaldes Madonna Nikopoia = den der bringer sejr.
Tronen er smukt udsmykket. I den ene hånd holder Jesus barnet en skriftrulle. Med den anden hånd velsigner han de tre vise mænd.
I Måløv kirke findes en anden byzantinsk variant; Madonna Hodegetria = hun som viser vejen.

Her står Madonna op og bærer det velsignende Jesus barn på armen.
Forbindelserne til resten af Europa og den romerske kirke er tydelige.

De tre vise mænd, der tilbeder Jesus barnet er malet af Finjaværkstedet som også malede i Soderup og Slaglille kirke. De rester, der findes af det samme motiv i de to kirker, giver os et godt blik ind i fremgangsmåden ved fremstillingen af et kalkmaleri.